En skønlitterær bog kan gennem en genreangivelse på forsiden foretage en selvkarakteristik, der samtidig er en indikation af, hvordan tekstens afsender(e) gerne vil have, at den skal læses–fx som roman i modsætning til som selvbiografi. Via genreangivelsen præges de potentielle læseres forventninger til selve teksten, og der etableres et rum for forhandling. Afhandlingen undersøger en tendens i nyere dansk litteratur (1960-2016) til at bryde med de etablerede genrekategorier og gennem en unik, ukonventionel genremærkat (en genresignatur) at postulere en genremæssig særstatus. Der er således tale om genresignaturer, når Svend Åge Madsen karakteriserer et tidligt værk som uroman, når Lars Skinnebach udsender en samling af genrer, eller når Hans Otto Jørgensen skriver en Andy Warhol-komposition. I den første af fem artikler kortlægges genresignaturens udbredelse i de seneste 17 års danske litteratur, og der foretages en (genre)teoretisk indkredsning af fænomenet på baggrund af en definition af genremærkaten som en genre i sig selv. Det demonstreres, hvordan genresignaturen udgør en metafiktiv markør, der signalerer genrebevidsthed og fornyelse –og iøvrigt ekspliciterer en række væsentlige genreteoretiske forhold. I de to følgende artikler nærlæses tekster af Madsen og Skinnebach med særlig fokus på samspillet mellem genresignatur og tekst. Det er her en pointe, at genresignaturen kan ses som et kondenseret udtryk for værkernes (litteratur)politiskeprojekter – og at den spiller en rolle i receptionen. Den fjerde artikel undersøger en række læsekredsdeltageres(n=115)respons på genresignaturer, hvilket peger på, at deresbetydningspotentiale ikke altid forløses i praksis. Endelig undersøges genresignaturer samt mere konventionelle genremærkaters betydning for forventninger til og bredhedsvurderingen af udvalgte (ikke læste) bøger i en stort anlagt kvantitativ undersøgelse(n=539). Her påvises en signifikant effekt af genremærkater såvel som –signaturer, dog i tydeligt samspil med andre forsidesignaler.